Det at bære en forlovelsesring indikerer at man nu er på vej til at indgå et ægteskab. I dag kalder man også en forlovelse med ringe for en ringforlovelse.

En forlovelsesring..

En ny tradition

Det er egentlig en ret ny tradition i de nordiske lande, men vi fik skikken fra de andre middelhavs lande. Derefter blev forlovelsesringen adopterede af kristendommen og andre folkefærd som var med på idéen.

I de nordiske lande begyndte man at blive glade forbrugere af forlovels ringe. Det var jo en særlig kirkelig skik, at man forlovede sig ved at bære ring. I gamle dage skulle præsten indvie ringen og velsigne den, før den skulle pryde en ungmøs finger. Man var dog ikke glade hos befolkningen og var modstandere af forlovelsesringen. Man mente ikke at det var et tegn på troskab mellem mand og kvinde. Dette sås først ved den egentlige vielsesring.

To ringe

Det var katolikkerne som normaliserede forlovelsesringen og det blev mere almindeligt mellem de fine borgere, at gøre brug af denne skik. En forlovelsesring kunne både være prydet af perler, diamanter og bare af et enkelt materiale til smykker.

Det var almindeligt at præsten satte ringen på den vordende bruds finger. Derimod tog vi senere skikken med at brudgommen satte den på bruden fra Sverige.

Man brugte altså to ringe. Trolovelsesring var et andet ord for forlovelsesring, og efterhånden blev det mere og mere normalt at man fik en forlovelsesring inden den faktiske vielsesring, som man satte på hinandens fingre i kirken.